Sejl-Sammen togt på indersiden af Sjælland

Sejl-Sammen togt på indersiden af Sjælland
  • 20. – 29. juni 2025
  • 10 dage
  • Start i Lynæs
Du skal betale et tilmeldingsgebyr på kr. 500,- for at deltage. Herefter modtager du en mail fra os, hvor vi beder dig om yderligere oplysninger.  

kr. 500,00

Yderligere information

Dette togt er for sejlere, der har en båd, men mangler gaster. Og for gaster, der mangler en båd. Bådenes besætning bliver sammensat før afgang fra Lynæs, og forventningen er, at alle ombord tager del i de praktiske opgaver. Samvær, sejlads og gode oplevelser er i fokus på Sejl-sammen-togtet. Derfor sejler vi sammen.

Sjælland-på-den-indvendige-side byder på oplevelser i Isefjorden og Roskilde Fjord. Fra rolig ø-stemning til vikingemuseum i domkirkebyen. De to fjorde er det helt rigtige farvand at sejle-sammen i. Afstandene mellem havnene er fornuftige. Der er rigtig mange små hyggelige havne, hvor man kan spise et måltid sammen, snakke og få et hyggeligt sociale samvær.

Undervejs er der masser af sociale aktiviteter – leg, spil, foredrag og fællesspisninger – som du både kan stå for og være med i. Du får rig lejlighed til at lære dine medsejlere at kende.

Der er planlagt en sammenkomst fredag d. 20. juni, men ellers starter togtet officielt lørdag d. 21. juni.

Afslutning forventes den 29. juni.

Dato: 20. juni – 29. juni 2025
Varighed: 10 dage
Mødested: Lynæs Havn
Foreløbig rute: Lynæs, Orø, Holbæk,
Rørvig, Kignæs Havn, Roskilde, Marbæk
og Lynæs/Hundested.
Togtledere: 
Søren Julegaard

OBS – du skal være medlem af Danske Tursejlere for at deltage på et sommertogt. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive det for kun kr. 265,- om året, og få en lang række andre medlemsfordele.

Hvis du framelder dig togtet senest 14 dage før afgang, får du tilmeldingsgebyret retur. Tilmeldingsgebyret bruges til fælles aktiviteter undervejs.

 

Danske Tursejlere
Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg
Telefon 7021 4242
info@dansketursejlere.dk

Sekretariatets telefontider:
Mandag – torsdag 10:00-15:00
Fredag 10:00-13:00

Betalingsmuligheder: